stiftelsen
Tidligere arrangementer.. > 2009
På Susanne Storm Linds initiativ blev der afholdt stiftende generalforsamling for foreningen "Kulturhuset Birkelundgaard" mandag d. 24.august 2009.
Her mødte ca. 75 interesserede Albertslundborgere op for at høre om - og eventuelt lade sig engagere i den nye forening.
Hensigtserklæring, som den blev formuleret ved foreningens start:
- Kulturhuset BIRKELUNDGAARD er dannet ud fra et ønske om at bevare og vedligeholde Birkelundgaard som et kulturelt samlingspunkt for borgere og foreninger i Albertslund.
En gruppe borgere med Susanne Storm Lind i spidsen arbejdede mod at danne en egentlig forening, der pålægger sig selv opgaven at realisere forudsætningerne for at skabe et kunstnerisk og kulturelt samlingssted med varierende arrangementer for borgerne i Albertslund.
Det er målet at skabe et dynamisk miljø på Birkelundgaard, hvor foreninger og borgere kan afholde en bred vifte af begivenheder med et kunstnerisk og kulturelt sigte.
Foreningen har en kommunalbestyrelsen godkendt låneaftale med kommunen af 2. februar 2010.
Låneaftalen omfatter "have, gårdsplads, lade og efter nærmere aftale med forvaltningen andre lokaler placeret i længerne".
Den nuværende aftale er indgået for en periode regnet fra 1. januar 2010 til 31. december 2015. Kulturhuset har en option, "der tilsiger, at Foreningen Kulturhuset Birkelundgaard i fald aftalens bestemmelser i øvrigt er overholdt, har fortrinsret til og mulighed for at forlænge låneaftalen med yderligere 5 år".
"Aftalen kan fra Albertslund Kommunes side tidligst opsigesefter 5 år til fraflytning 1. juni 2016."
Initiativtagerne skrev i 2009 følgende:
Der skal mange hænder til at arbejde videre på ideen, men er vi mange nok, kan vi i fællesskab nærme os kommunens aktuelle kulturpolitiske målsætning om anvendelsen af Birkelundgaard til centret for kulturelle aktiviteter